RENS AF TRÆTERRASSE

Mange vil måske sige at en træterrasse bare er flottere end en terrasse med fx. betonfliser. Uanset hvad man end må mene om den sag, er der dog ofte mere arbejde involveret når det kommer til træterrasser – særligt hvad angår rengøring og vedligehold.

Træterrasser er typisk mere udsatte og følsomme overfor vejrets luner end de fleste andre typer terrasser. Over tid nedbrydes finishen på en træterrasse og med sol og vejr, ældes brædderne naturligt. Samtidigt vil vand trænge ned i træet, hvilket kan medføre skimmel og meldug og i sidste ende føre til råd i træet.

Ligeledes vil blade, grannåle og andet nedfald fra træer ophobe sig på terrassen og sætte gang i en naturlig nedbrydelsesproces, som er medvirkende til fx. dannelse af syreholdige tanniner. Disse forårsager sorte pletter og mærker på træets overflade.

Pletter forårsaget af blade kan være svære at fjerne og afhængig af problemets omfang, kan det være nødvendigt at forsøge sig frem med flere forskellige metoder – særligt hvis man ikke har tidligere erfaring med rensning af en træterrasse. Jo mere slidte og porøse terrassebrædderne er blevet, jo mere trænger pletterne ned i materialet, hvilket gør dem sværere at fjerne og kræver grundig overvejelse ift. hvilken fremgangsmetode der anvendes til rensning. Mange vælger derfor at ringe til professionelle træterrasserensere for at få løst opgaven på den mest hensigtsmæssige og effektive måde.

Som ejer af en træterrasse er det altid en god ide at inspicere terrassen jævnligt for at afgøre, om det er på tide at få den renset. Det er mange grunde til at rense en træterrasse:

  • Tendens til at træet bliver gråt og kedeligt reduceres eller elimineres
  • Terrassen bevarer sin dekorative funktion
  • Grøn vækst såsom mos og alger fjernes
  • Træet bliver ikke glat at gå på
  • Løs jord skaber ikke våde/fugtige områder
  • Problematisk vækst såsom svampe spreder sig ikke

Udover rengøring bør du også være opmærksom på andre vedligeholdsopgaver, der ofte er nødvendige med en træterrasse. Disse varierer naturligvis afhængig af hvilken type træ terrassebrædderne er lavet af. Visse træsorter som fx. eg og mahogni kræver mindre vedligeholdelse grundet højt indhold af harpiks, som har en naturlig beskyttende effekt.

Typisk anbefales at en træterrasse rengøres mindst en (men gerne to gange) om året. En gang om foråret inden de varme sommermåneder og en gang om efteråret før de kolde vintermåneder. Regelmæssig rens er også med til at forlænge terrassens levetid og reducerer behovet for dyre reparationer.

Der findes mange forskellige måder at rense en træterrasse på. Hvis du ønsker at gøre det selv kan du få rensemidler til træ I Jem og Fix. Du kan også lave din egen blanding af diverse husholdningsmidler, og give dig i kast med projektet på gammeldags facon med børste og vand. Denne temmelig rygkrummende og anstrengende metode nyder dog ikke den store popularitet længere, hvor de fleste foretrækker den langt mere effektive højtryksrens. Her er det dog ekstra vigtigt at du er opmærksom på nøjagtig hvilken type træ terrassen er lavet af, da meget kraftig højtryksrens kan skade bestemte typer træterrasser. Du kan også helt spare besværet og kontakte professionelle renseteknikere, som sandsynligvis kan løse opgaven langt mere effektivt.

Udover rens anbefales imprægnering så terrassens udseende bevares så længe som muligt og bliver beskyttet fra varme og fugt.

Træterrasse tip!
Overvejer du at udskifte terrassen vælger mange kompositterrassen, som kræver mindre vedligehold. Dog skal det nævnes at kompositterrasser på ingen måde er vedligeholdesfri og skal naturligvis stadig renses jævnligt for både blade, algebelægninger og andet skidt og snavs. Ydermere er det almindeligt accepteret at kompositterrasser ikke tåler kraftig højtryksrens.

Klargør terrassen inden rens
Fjern havemøblerne, planter osv. inden træterrasserensen påbegyndes. Fej området grundigt med en kost og fjern støv, blade og andet skidt. Vær opmærksom på, om der er små kroge hvor skidt og snavs kan ophobe sig. Brug evt. en skruetrækker eller en spartel til at fjerne små grene eller andet skidt der har sat sig fast mellem terrassebrædderne. Overvej om det er nødvendigt at tildække blomsterbed og planter i nærheden, inden du går i gang.

Skyl eller højtryksrens
Hvis du overvejer højtryksrens er det vigtigt at der anvendes mindre tryk end fx. ved rens af fliser, da træet ellers som nævnt kan tage skade. Det anbefalede tryk afhænger faktisk også af træets hårdhed, da særligt de blødere træsorter kan være meget følsomme. Derfor er det væsentligt, at du vælger dit udstyr med omhu, og ved hvad du har med at gøre. Husk fx. altid at montere en terrassevasker på højtryksrenseren så du undgår, at brædderne tager skade.

Når du har klaret de værste områder sørg også for at komme godt ind mellem brædderne, så du får små grene, græs og andet med.

Skrub og rens
For at undgå at beskadige træet kan du lave en mild blanding af varm vand og opvaskemiddel. Alternativt kan du bruge træterrasserens som fås i fx. Jem og Fix.

Fordel midlet på terrassen og skrub med en blød børste eller svamp, indtil det begynder at skumme og vent 5-10 minutter (eller følg anvisningerne på etikken). Til sidst spules terrassen med vand hvorefter den skal tørre.

Behandl for skimmel og alger
Det er vigtigt at beskytte terrassen mod fremtidig vækst efter den er blevet renset. Derfor anbefaler vi at terrassen behandles med koncentreret algemiddel, hvilket beskytter mod algevækst samt skimmel i fremtiden.

Hvis du er usikker på om du kan klare opgaven selv på den mest effektive og skånsomme måde, kan du overveje om du bør ringe til en professionel rensetekniker. Vi står altid klar til at løse opgaven for dig – så ring eller skriv i dag og vi vender tilbage hurtigst med et godt tilbud.

Jysk Algeservice

HELE DANMARK ER VORES ARBEJDSPLADS

Algerne gror over hele Danmark, og om du bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland, så er vi klar til at komme forbi dig, og hjælpe dig i din kamp imod algerne.

Kontakt os i dag og få et skarpt tilbud

Ring Email

Kontakt os